Beskrivelse
Gunni-eukalyptus er
det almindeligste eukalyptustræ i Danmark. En rigtig
klassiker.
Men, samtidigt er det måske ikke det mest spændende
eukalyptustræ. Det har en temmmelig kedelig bark og en åben dusket krone
selv om bladene er typisk grålige for eukalyptus.
Det er et af de mest frosthårdføre eukalyptustræer og det vokser normalt
op med en enkelt stamme. Ungdomsbladene er særligt velegnede til
blomsterarrangementer. Bladene kan svinge en del i farve alt
efter hvilken sort man får fat i.
Saften fra gunni-eukalyptus kan tappes fra stammen som saft
fra birketræer eller sukkerløn. Når den er gæret smager den
noget i retning af æblecider. Derfra kommer dens engelske
navn: Cider gum.
Gunni-eukalyptus er tæt beslægtet med alpin cider-eukalyptus
og de kan let forveksles. Alpin cider-eukalyptus har ikke
hvidduggede blomsterknopper eller frugter som
gunni-eukalyptus ofte har og den har slankere blade.
Ssp. gunnii
Oprindelse: Tasmanien. Kan optræde invasivt i andre
verdensdele. I Tasmanien vokser den i kølige, fugtige og
regnfulde områder.
Højde i hjemlandet: Maksimalt op til 34 meter men jo
højere oppe i bjergene gunni-eukalyptus gror jo lavere
bliver den.
Nogle særligt frosthårdføre sorter bliver kun omkring 4 m. høje.
Ungdomsbladene
er blågrå, afrundede og med ganske små tænder langs
kanten. Bladene bliver op til 6 cm og de er smukke og meget brugt til blomsterarrangementer.
Voksenbladene er ikke så hængende som de fleste andre eukalyptusarter. De er lancetformede og tilspidsede og de har
en afrundet bladgrund
(8-10 x 3-4 cm). De er noget læderagtige.
Blomsterne
er hvide og
kommer ofte efter 4-5 år med 3 i hver bundt om
sommeren eller efteråret. Faktisk er det set, at den i
Danmark i milde perioder kan blomstre helt hen i december og
januar måned !. Blomsterknopperne og frugterne er ofte
hvidduggede.
Barken er
temmelig kedelig. Gråbrun som ung. Når den bliver ældre er barken
brun med store afskallende flager hvor den yngre
flødefarvede bark ses.
Frosthårdførhed:
Ned til ca. -15 °C men meget afhængig af hvor højt oppe i
bjergene frøene er høstet. Frosthårdførheden kan svinge
lige fra -10 °C til - 18 °C.
Underarter
Gunnii
Beskrevet ovenfor.
Divaricata
Har mere blåduggede
kviste, og små sølvblå ungdomsblade der er under 2 cm lange. Den er
som ældre svær at skelne
klart fra ssp. gunnii. Den er glimrende til
blomsterarrangementer.
Ssp. divaricata er rødlistet og udryddelsestruet på
Tasmanien.
Sorter
Der findes flere sorter som er fine i blomsterarrangementer
som f.eks.
'Silverdrop'
Har større og meget sølvskinnende blade.
'Blue Ice'
Har meget blålige blade.
Desuden findes der en sort som er ekstra frosthårdfør:
"Azura"
Denne sort skulle være den mest frosthårdføre og kunne klare
ned til 18 graders frost. Den vokser relativt langsomt og
bliver meget busket. Den kan blive 5-10 meter høj og har en
smuk gråblå farve. Helt usædvanligt skulle den relativt let
kunne formeres med stiklinger.
Billeder (ssp. gunnii)
(Se billeder
af underarten divaricata nedenfor)
træ
Dinglende form, kedelig bark, dusket krone
Karakteristisk tynd top. Nybøl.
- men frosthårdfør. Bemærk den tynde top.
Kew Garden, England. 2009.
Ungdomsblade
Ungdomsblade,
bemærk de ganske svage
takker i randen.
Overgangsblade
Overgangsblade mellem ungdoms- og
Overgangsblade der næsten sidder modsat.
voksenblade. 2 meter høj plante. Risskov 2009.
Spredt siddende overgangsblade. Bemærk den
karakteristiske bladstilling for gunni-eukalyptus:
Alle overgangs- og voksenblade er ikke hængende
som hos de fleste andre eukalyptusarter.
Tørsbøl ved Gråsten.
Foto: Poul Olsen. 2009.
Voksenblade
Kvistene kan være røde...
...eller grønne.
Bladene kan have skadedyr - måske lus?
Kew Garden, England. 2009.
Blomsterknopper
Grene med blomsterknopper. Nybøl.
Bundt med 3 blomsterknopper
med mindre...
...eller mere udtrukket spids Måske med en
længere krop... Røde knopper.
på låget. Kew og Wisley Gardens, England. 2009.
Blomster
De hvide
blomster på en gunni-eukalyptus.
Foto: John Hayman, 2007, Belgien, Public Domain fra
Wikipedia.
Frugter
Frugter fra forskellige træer i Kew Garden, England.
2009.
Bark
Barken på
det tykke eksemplar i Botanisk Have i København der blev sået ca. år 2000. Fotograferet
2008.
Bark på 8 år gammelt træ. 20 år gammel
træ. Wisley Garden,
Nybøl
England.
Typisk nedre bark på ældre træ.
Billeder (ssp. divaricata)
Ungdomsbladene hos underarten divaricata er mere blåduggede end hos hovedarten (ssp. gunnii).
Bladene er desuden mindre - normalt ikke over 2 cm. lange.
Holland, De Groene Prins, 2009.
Næste art
Højderekorder
|