Måske tager skinnende eukalyptus prisen som en af de
allerflotteste eukalyptus der kan dyrkes i Danmark i de år
hvor vintrene ikke er for hårde. Med sine store
sølvfarvede blade og hurtige træformede vækst er den ved at
blive meget populær i England. Prøv den! - selv om glæden
måske varer kort er der her tale om et rigtig flot træ som
ligner det klassiske subtropiske eukalyptustræ Eucalyptus
globulus.
Oprindelse: Det sydøstlige Australien. Kan optræde
invasivt i andre verdensdele.
Højde i hjemlandet: Op til 90 meter.
Ungdomsbladene er store, duggede og sølvfarvede, "floppy" på
engelsk (op til 17 x 8 cm).
Træet skifter til voksenblade i 2-3 meters højde.
Voksenbladene er grønne, hængende, meget lange,
seglformede og
tilspidsede (op til 25 x 4 cm!).
Duften fra
bladene er stærk, krydret og sød. Den minder om tyggegummi!
Blomsterne
er hvide og sidder i bundter på 4-7 stk. Blomsterne er uden
stængel men hver bundt sidder på en stængel (6-15 mm) og
blomsterne/blomsterknopperne er tæt samlede i hvert
bundt. Træet blomstrer
kun spredt og ikke alle år.
Barken er
glat, hvid og grå med løsthængende lange strimler i rødbrune
og grønlige nuancer.
Kvistene
er firkantede, nærmest vingede.
Veddet er
eftertragtet da træet er ret- og hurtigtvoksende under
kølige og fugtige forhold. Veddet er let.
Frosttolerance:
Tåler ned til ca. -12 °C.
Frostskader i
Danmark: I Arboretet blev der oprindeligt plantet 3
træer ud i 2005. Et af dem frøs ned i vinteren 2005/06 hvor der
var -15 til -17 °C i Arboretet i Hørsholm i dagene mellem den 23. og
den 25. januar 2006.
Billeder
Bark
Den
afskallende bark i forskellige kulører.
Ungdomsblade
Store "floppy"
og sølvskinnende ungdomsblade. Gråsten 2009.
Arboretet 2008.
Voksenblade
Smalle
grønne voksenblade.
Australien
Her er et
billede af et pragteksemplar i Australien på 80 meter.
Det stammer fra de Australske Alper i det sydøstlige hjørne
af landet
mellem Canberra og Melbourne.
Foto: Poyt448, 1995, Public Domain, Wikipedia.
Næste art
Højderekorder
|