Dette er en usædvanlig eukalyptus. Den ligner ved første
øjekast slet ikke et eukalyptustræ. Den er tæt, har ofte
grene til jorden og skinnende grønne blade. Men, når man
knuser et blad afslører den karakteristiske stærke
eukalyptusduft at den er god nok. Alene bladenes skarpe og
fine eukalyptusduft er grund nok til at dyrke denne beskedne
men dejlige eukalyptusart. Det er næsten umuligt at gå forbi
den i haven uden at snuppe et par blade. Ungdomsbladene er
velegnede til blomsterarrangementer og når træet bliver
ældre får det en flot flerfarvet bark.
Småtandet eukalyptus udgør en lille gruppe af 3 nærtstående
arter der ud over denne art består af den lille og langsomtvoksende
dværg-eukalyptus (Eucalyptus vernicosa) der gror højst oppe i bjergene samt den
store og hurtigtvoksende tasmansk gul eukalyptus (Eucalyptus
johnstonii) der gror
længere nede. Småtandet eukalyptus gror i mellemzonen mellem
de to andre arter.
Oprindelse:
Tasmanien.
Højde i hjemlandet: Op til 18 meter.
Ungdomsbladene er ovale til runde, små og
mørkegrønne. De har
ofte røde kanter og de er gode til blomsterarrangementer. De
nye blade har tit en smuk brunrød farve.
Voksenbladene
er tykke og skinnende mørkegrønne, hængende, ovale-
til lancetformede men ikke seglformede. De er med eller uden
spids, har tydelige nerver og let bølgede kanter.
Duften
fra bladene er stærk, skarp og dejlig.
Blomsterne
er hvide eller flødefarvede. Der er 3 knopper i
hver bundt. Frugten er mindre end hos tasmansk gul
eukalyptus (op til 9 x 6 mm).
Barken på
ældre træer er flot og glat. Den skaller af så den
farverige underbark fremtræder med orange, gulligbrune, og
grønne nuancer i felterne.
Veddet er
værdifuldt, men arten er ikke kommercielt dyrket da træet
ikke bliver højt og tykt nok.
Frosttolerance:
Småtandet eukalyptus tåler ned til ca. -14 °C.
Billeder
Træer
19 år gammelt træ i Wisley Garden i
England. 2009.
Ungdomsblade
Ungdomsbladene kan være ret forskellige og kvistene mere
eller mindre firkantede. Til venstre ses et eksempel på
helrandede blade og til højre tandede (crenulerede) blade.
Begge planter er fra samme frøparti. Gråsten. 2009.
Voksenblade
Skinnende
mørkegrønne voksenblade. Botanisk
Have i København. 2008.
Frugter
Bark
19 år gammelt
træ. Wisley Garden, England. 2009.
Næste art
Højderekorder
|