De smukkeste eukalyptustræer i Danmark
Det er svært at afgøre
hvilket træ der er eller har været det smukkeste i landet da skønhed hverken
kan måles eller vejes, Men, her er nogle forslag...
1. Sne-eukalyptus (ssp. debeuzevillei) i Sønderborg†
I Sønderborg voksede en sne-eukalyptus der blev sået i 1996. Sne-eukalyptus har
ualmindelig smukke blade, blomster og bark. Alle
disse kvaliteter kom fuldt ud til sin ret hos træet i
Sønderborg. Det drejede sig om underarten debeuzevillei.
Træet frøs ihjel i de hårde vintre 2010-2013.
Det perfekte træ for den mindre have:
Gunnars træ fik hvert år de
Sne-eukalyptus.
Gunnar Hounsgaard ved sit smukke
mest vidunderlige blomster man
træ. Sønderborg, 2008.
kan tænke sig. Store og hvide i tætte
bundter. Sønderborg den 1. juni 2009.
2. Spinning eukalyptus i Århus
†
Spinning eukalyptus er smuk med sine ofte cirkulære
sammenvoksede ungdomsblade. Den er temmelig frosthårdfør,
får en dejlig bark og karakteristiske lancetformede
voksenblade. Den er let at få til at blomstre.
Nok bliver spinning eukalyptus ikke helt så
smuk som sne-eukalyptus, men dette træ scorede ekstra point
da det spillede fint sammen med husets arkitektur bag ved og
da det kunne nydes fra villavejen af forbipasserende. Træet
frøs ned til 1 meter over jorden i vinteren 2009/2010 og
døde sandsynligvis året efter.
Den smukke spinning eukalyptus i haven hos
Ingrid og
Roald Rasmussen på Tranevej i Risskov ved Århus. 2009.
1. Sne-eukalyptus (ssp.
niphophila) i Sønderborg
†
Så er vi tilbage ved sne-eukalyptus igen. Denne
gang af underarten niphophila. Den minder meget om
underarten debeuzevillei. Læg mærke til træet nedenfor. Det
har en dejlig asymmetrisk vækst. Flotte tykke grønne blade
og smukke røde stængler. Om sommeren får det desuden de mest
pragtfulde hvide blomster. Det egner sig fortræffeligt til
mindre haver. Træet døde i vinteren 2009/2010.
†
Dette træ voksede hos familien Matzen i
Sønderborg. De havde hjembragt frø fra Australien som blev
sået 5 år før billedet blev taget. Selv om træet var ungt, havde det allerede
afskallet yderbark der afslørede den smukke hvidlige
underbark. Desuden havde træet sat
blomsterknopper i 2009 hvor billedet er taget. Desværre
nåede det ikke at blomstre da det frøs ihjel i vinteren
2009/2010.
Det
hurtigst voksende eukalyptustræ i Danmark
Gunnit-eukalyptus
(Eucalyptus gunnii x nitens i Gråsten)
†
Blandt de registrerede træer, som er mere end 5
meter høje og har groet mere end 5 år udendørs, er det træ,
der har haft den hidtil største årlige tilvækst, den
gunnit-eukalyptus
der vokser i
undertegnedes have. Træet blev sået foråret 2002 og var 8 år
senere, i vinteren 2009/2010 11,7 meter højt. Det vil sige en årlig
gennemsnitlig tilvækst
på 1,5 m.
Træet frøs ned til jorden samme vinter, skød svagt
igen og døde næste kolde vinter.
Træet stod lunt op ad en sydvestvendt mur i Gråsten, så vækstforholdene
var ideelle.
På to somre voksede træet fra 7 til næsten 12 meter i højden.
Fotos fra vinteren 2007 og efteråret 2009.
Gunni-eukalyptus på Overgaard Gods
†
En anden rekord skal nævnes selv om det ikke vides om
træet blev over 5 m eller mere end 5 år gammelt. Det var en gunni-eukalyptus der blev sået på
Overgaard Gods ved Mariager Fjord den 19. april 1972. Et år
og seks måneder senere var den på friland nået op på hele 4 meter og
32 cm. Det giver en årlig tilvækst på
2,9 meter! Se billederne nedenfor.
Steffen Apollo foran rekordtræet på Overgaard
Gods.
Foto: Peter Apollo
Det ældste eukalyptustræ i Danmark
Gunni-eukalyptus i Nordborg på Als, sået 1992.
Det hidtil ældst kendte danske eukalyptustræ var en
gunni-eukalyptus i Nordborg der voksede hos Lisbeth og Henry Godbersen.
Det nåede at blive 19 år gammelt inden det væltede i en
storm i foråret 2011. Træet klarede sig usædvanligt nok
uskadt igennem den hårde vinter 2009-2010. Det blev købt i A-Z i Sønderborg i 1993
og må derfor formodes at være sået i 1992. Herefter
overvintrede det indendørs i ca. to år og blev plantet ud
omkring 1995. De første år blev det vinterdækket udendørs
men klarede sig siden uden vinterdækning.
Danmarks ældst kendte eukalyptustræ. Sået 1992.
Nordborg på Als, 2009.
Det tykkeste eukalyptustræ i Danmark
Gunni-eukalyptus på Sydals med en diameter på 18 cm
†
Det tykkeste eukalyptustræ i Danmark var
gunni-eukalyptustræet hos Heidi Baumann på Sydals fra 1997.
Det overhalede i løbet af 2009 gunni-eukalyptustræet i
Botanisk Have fra år 2000 med 2 cm så det nåede op på 18 cm i
diameter i brysthøjde (1,3 meter over jorden). Det svarer
til en omkreds på ca. 57 cm. Træet frøs ihjel i vinteren
2009/2010.
†
|