Der findes et utal af bøger
og hjemmesider med gode oplysninger om eukalyptus. De fleste
er på engelsk. Her følger et lille udvalg som for bøgernes vedkommende normalt
kan lånes gennem
www.bibliotek.dk.
Litteratur
Dansk
Alan
Mitchell (1996): Træer i Nordeuropa
Beskriver 5 eukalyptusarter, 1 er illustreret. En
rigtig god bog i lommeformat der omtaler de fleste træarter
som kan dyrkes i Danmark. 413 sider.
Jens Michael
Gundersen (2006): Eksotiske planter
Nævner kort 7 eukalyptusarter. Spændende bog om dyrkning af
eksotiske planter i Danmark. 109 sider.
Engelsk - kun eukalyptus
EUCLID (2009): Eucalypts of Australia
DVD.
Udførlig beskrivelse af ALLE 894 australske eukalyptusarter.
Rummer mere end 9.000 billeder.
Biblen for
eukalyptuseksperter.
Se
EUCLID.
3. udgave udkom februar 2009. Pris ca. 520 kr. + porto.
Nem at bestille og betale samt hurtig levering.
Bureau of Flora and
Fauna, Canberra (1988): Flora of Australia, bind 19,
Myrtaceae - Eucalyptus, angophora
Den bedste og mest komplette bog om eukalyptus. Rummer mere
end 550 arter fra Australien og Tasmanien. For hver art er
der beskrivelse, tegninger af blomsterknopper og frugter
samt udbredelseskort. Desuden findes der en
bestemmelsesnøgle til arterne.
Bogen med de fleste artsbeskrivelser.
M. Brooker (1983):
A Key to Eucalypts in Britain and Ireland
En bog der desværre ikke kan skaffes gennem danske
biblioteker. Den skulle rumme de fleste arter der kan dyrkes i
Danmark og desuden have gode bestemmelsesnøgler til arterne.
Engelsk - også eukalyptus
Owen Johnson (2006): Tree Guide
Beskriver
knap 30 eukalyptusarter som alle er illustrerede. Biblen for
træ-interesserede. Der beskrives stort set alle træarter der
kan dyrkes i Danmark (og en del vi måske kommer til at kunne
dyrke i fremtiden). 464 sider.
John Hillier (2014): The Hillier manual of trees & shrubs
Over 20 eukalyptusarter omtales kort uden illustrationer i
denne handy, billige og i Danmark oversete bog. Mere end 500 sider.
W.J. Bean (1980): Trees and shrubs hardy in the British
Isles
4 bind. Værket dækker utallige træ- og buskarter der kan
dyrkes i Storbritannien herunder 26 eukalyptusarter. Et
fantastisk godt værk for dyrkere af eksotiske planter men
det er desværre ved at være forældet. Godt 3.000 sider!
Gerd Krüssmann (1984-86): Manual of broadleaved trees and
shrubs
3 bind. Der omtales 23 eukalyptusarter (i bind II). Et
rigtigt udførligt værk som desværre er ved at være en smule
forældet. Ca. 1.000 sider.
Tysk
Michael Lorek (2004): Der Exotische Garten
I bogen bliver 7 eukalyptusarter omtalt udførligt. Den
indeholder også en
grundig beskrivelse af hvorledes eukalypus kan dyrkes. Godt
200 sider.
Hjemmesider
Engelsk
På engelsk findes der utallige hjemmesider om
eukalyptus. Nedenfor er der link til en række af dem uden
yderligere kommentarer. Den ene er bedre end den anden. Prøv
selv at søge under "Eucalyptus" på f.eks.
www.google.dk. Du vil
sikkert finde nogen der er endnu bedre end dem jeg har nævnt
nedenfor.
•EucaLink - A Web Guide to the Eucalypts
•Liste med alle eukalyptusarts- og underartsnavne
•The Hardy
Eucalyptus Page
•Flora of New South Wales
•GIT
Forestry Consulting
Diskussionsgrupper
Dansk
Havenyt.dk - Eucalyptus
Denne diskussionsgruppe om eukalyptus er åben for
alle og man behøver ikke registreres for at bruge den. Nemt
og ligetil.
Landsforeningen Praktisk Økologi står bag.
Exotiska växter i Skandinavien
Dette er en diskussionsgruppe på "skandinavisk" der handler
om meget andet end eukalyptus. Der er mange deltagere og den
er meget aktiv. Den er åben for alle og registrering kræves
ikke - Kan anbefales.
Engelsk
Hardy
Eucalyptus Board
En af de bedste diskussionsgrupper på engelsk om eukalyptus.
Også denne gruppe er åben for alle og kan bruges uden
videre. En række eksperter deltager i gruppen.
|