|
Tilhørsforhold
Eukalyptustræer hører til myrtefamilien (myrtaceae) og der
er knap 900 arter i alt.
Udbredelse
Langt de fleste eukalyptusarter vokser i Australien og på
Tasmanien, men der gror også 5-6 arter på Papua New Guinea,
2 arter på flere Indonesiske øer, bl.a. Timor og Flores og
en enkelt anderledes eukalyptusart med utrolig flot bark;
regnbue-eukalyptus (Eucalyptus deglupta) på New Britain,
Sulawesi og Mindanao.
Naturforhold
De fleste arter er vænnet til at gro på tørre og varme
steder, men der findes også eukalyptus som gror hvor klimaet
er koldt med sne om vinteren og eukalyptus som er tilpasset
livet i sumpe.
Naturtyper
Man kan dele de skove som eukalyptusskovene danner i
Australien op i 9 forskellige typer:
|
Høje skove |
Sydøst og Sydvestaustralien samt Tasmanien |
Nogle af de højeste arter - op til næsten 100 meters
højde |
|
Våde skove |
Kystområderne i Østaustralien, Sydvestaustralien og
Tasmanien |
|
|
Tørre skove |
I Østaustralien |
|
|
Skovlandskaber |
Primært
på vestsiden af Østaustraliens bjerge og i
Sydvestaustralien |
Åbne skove der dækker meget store tørre områder ind
mod ørkenen i Midtaustralien |
|
Alpine lave skove |
I bjergene i det østlige Australien og på Tasmanien |
Bl.a. "de danske arter" såsom sne-eukalyptus (Eucalyptus
pauciflora) og gunni-eukalyptus (Eucalyptus gunnii) |
|
Mallee |
I det sydlige Australien |
Åbne skove der dækker meget store tørre områder ind
mod ørkenen i Midtaustralien.
Mallee er flerstammede træer i lav højde som dør ned
i tørre perioder hvor efter de skyder på ny |
|
Nordlige skove |
Det nordligste Australien |
Større områder ud mod havet mod nord. |
|
Nordlige lave skove |
Det nordlige Australien |
Meget store områder ind mod ørkenen i Midtaustralien |
|
Skove i indlandets floddale |
Mindre arealer i det sydøstlige Australien |
|
Omkring halvdelen af Australien er dækket af ørken som
er så tør at der stort set ikke gror træer. Det drejer
sig om den midterste del af kontinentet helt ud til
vestkysten.
Krydsninger
Nært beslægtede eukalyptus kan ofte krydses med
hinanden. Det betyder at man f.eks. kan krydse en
hurtigvoksende art med en frosthårdfør art. Afkommet kan
naturligvis falde meget forskelligt ud, men ved at udvælge
de bedste planter gennem et par generationer kan man skaffe
nye interessante sorter der kan være relevante for det
danske klima.
Følgende relevante krydsninger kendes, men de kan
være svære at skaffe:
•
Skinnende eukalyptus krydset med gunni-eukalyptus (E. nitens
x E. gunnii)
Denne krydsning har til fulde bevist sin værdi i Danmark
med en hurtig vækst og en god
frosthårdførhed.
•
Skinnende eukalyptus krydset med spinning eukalyptus (E. nitens x E. perriniana)
Denne spændende krydsning benyttes af det franske forstvæsen på
frostudsatte lokaliteter.
Den er for nylig plantet i Danmark. Kan evt. skaffes gennem Milligan
Seeds.
•
Gunni-eukalyptus krydset med bjerg-eukalyptus (E. gunnii x
E. dalrympleana)
Denne krydsning er så vidt vides endnu ikke forsøgt i Danmark, men den må
kunne udvikle sig
flot. Ikke mindst fordi bjerg-eukalyptus kan blive et af de
smukkeste eukalyptustræer i
Europa med sin hvide bark og flotte krone.
Træer
Eukalyptustræer findes i størrelser fra små buske på ca. 1,5
meters højde (f.eks. Eucalyptus vernicosa) over Mallees
(lave flerstammede træer) til verdens højeste løvtræ,
Eucalyptus regnans, der har opnået højder omkring 100 meter.
De kan have meget forskellig form lige fra tætte eller åbne
buske til høje slanke træer.
Typisk for de fleste eukalyptusarter er at de nederste grene
dør hurtigt så træerne opstammer sig selv.
Blade
Bladene hos eukalyptustræer er stedsegrønne og udviklingen speciel.
Eukalyptus er normalt heteroblastiske. Det vil sige at de
har flere forskellige typer blade ud over kimbladene.
Efter
kimbladene kommer
ungdomsbladene som normalt sidder parvis overfor hinanden. De
er normalt grågrønne til sølvgrønne og runde til ovale.
Når
træerne bliver højere, ofte omkring 2-3 m, får de hængende
voksenblade som normalt sidder spredt, dvs. ikke overfor
hinanden. De er mere
grønlige eller grå og normalt helt anderledes i formen end
ungdomsbladene. Ofte er de aflangt lancet- og seglformede.
Eukalyptustræer er således meget specielle ved at man på de
yngre træer kan se to slags blade. Bævreaspeblade for neden og pileblade for oven!
Der er folk med eukalyptustræer i haven der tror at deres
træ er blevet sygt fordi det pludselig skifter bladform og
bliver tynd og luftig i kronen. Lad være med at klippe
toppen af - der er ikke noget galt det er blot voksenblade!
De hængende slanke blade giver ofte eukalyptustræer et let
og luftigt udseende. De er udprægede lystræer.
Sovende øjne, vanris og rodkroner (lignotuber)
Eukalyptustræer har på mange måder vænnet sig til at vokse
steder hvor det ofte bliver tørt og hvor skovbrande hærger.
Således er de fleste arter gode til at skyde nye skud hvis de
bliver skadet. Vanris er nye skud fra såkaldte sovende øjne
(knopper) på stammer og grene.
Rodkroner (lignotuber) er en slags vandrispuder fyldt med
sovende øjne og næring. Hos de fleste eukalyptusarter kan de i
ungdommen ses lige i jordoverfladen som en fortykkelse på
stammen.
Så længe træet er levende forhindrer stoffer fra træets
krone de sovende øjne i at skyde men når træet dør ved
f.eks. brand eller udtørring, skyder der ofte mange nye skud
op fra rodkronen. Rodkroner kan ligne en sygdom, nærmest en
tumor, og nogle planteskoler sørger for at sætte planterne
dybt når de omplanter til større potter for a slippe for at
forklare kunderne at det ikke er en sygdom men en fordel!
En rodkrone (lignotuber) hos en 8 år gammel Eucalyptus
pulverulenta. Wisley Garden. 2009.
Knopper
Bladknopper
Eukalyptus får ikke bladknopper. Der dannes ingen knopper om efteråret som springer ud med nye blade om
foråret som man kender det fra stort set alle andre træer og
buske i Danmark. Eukalyptus er speciel ved at bladudviklingen går i
stå om efteråret både med helt små, større og fuldt
udviklede blade. De ufærdige blade vokser ud til fuldt
udviklede blade næste forår - hvis ikke de bliver ødelagt af
hård frost i vinterens løb.
Blomsterknopper
Hos de eukalyptusarter der kan dyrkes i Danmark,
sidder blomsterknopperne i bundter i bladhjørnerne. Når en
kvist med nye blade er skudt frem dannes der først en
samleknop i bladhjørnet som siden åbner sig og afslører de
egentlige blomsterknopper. De danske arter kan have fra 1
til 15 blomsterknopper i hver bundt alt efter art og sort.
Af og til kan det enkelte træ også have et forskelligt antal
blomsterknopper i bundterne.
Specielt for eukalyptus er at blomsterknopperne har et låg (nissehue
= operculum)
der bliver kastet af når blomsterne springer ud.
Blomsterknopperne er forskellige fra art til art og de er et
godt kendetegn når man vil artsbestemme en eukalyptus.
 
1. Om foråret dannes samleknoppen.
2. Samleknoppen åbner sig samme forår.
Gråsten 2008.
Gråsten 2008.
3. Om efteråret er de enkelte knopper
4. Næste sommer åbner blomsterknopperne færdigudviklede og
klar til overvintring.
sig. "Nissehuerne" falder af.
Gråsten 2008.
Gråsten 2009.
Blomster
I Danmark blomstrer eukalyptus normalt
fra maj til august måned året efter at knopperne er dannet. De arter der kan dyrkes her i landet har hvide
til flødefarvede blomster, men der findes andre arter med
gule, orange og røde blomster. De fleste eukalyptusarter
bestøves af insekter men en række arter, bestøves også af fugle og nogle
enkelte er vindbestøvede.
Jeg har kendskab til at følgende 6 arter og en krydsning har blomstret i
Danmark:
• Alpin cider-eukalyptus (E. archeri)
•
Gunni-eukalyptus (E. gunnii)
• Omeo-eukalyptus (E. neglecta)
• Småbladet eukalyptus (E. parvula)
• Sne-eukalyptus (E. pauciflora ssp. debeuzevillei
og niphophila)
• Spinning eukalyptus (E. perriniana)
•
Gunnit-eukalyptus
(Eucalyptus gunnii x E. nitens)
Blomsterstand hos sne-eukalyptus (Eucalyptus
pauciflora debeuzevillei). De enkelte
blomster
er samlet i bundter. Hver blomst er stor og
kridhvid
med et rødt øje hos denne art.
Der er 12 blomster i dette bundt.
Det er svært at bruge blomsterne til
artsbestemmelse da de danske arters blomster
ligner hinanden en hel del.
Sønderborg 2009.
Frø
Selv om flere arter har fået frugter med frø i
Danmark, er det så vidt vides kun lykkedes at få danske frø
til at spire fra spinning eukalyptus (E. perriniana) og
bjerg-eukalyptus (E. pauciflora ssp. debeuzevillei).
De fleste arters frø er ganske små - som sandkorn.
Ofte er de nemme at få til at spire men en række af de
"danske" arter er vant til kolde vintre, og de har spirehæmmende
stoffer som skal nedbrydes af vinterkulde og fugt i
kombination før de kan spire. Det vil sige at de skal have
kuldebehandling, såkaldt stratifikation, ca. en måned, før de
kan spire. Den periode som hver arts frø skal stratificeres
er forskellig og den oplyses normalt af frøfirmaet hvor
frøene er købt.
Mange eukalyptusarter er i Australien vænnet til skovbrand
på den måde at frugterne åbner sig efter opvarmningen fra en
skovbrand og der kastes store mængder frø - såkaldt "frø-regn".
Bark
Rigtig mange eukalyptusarter "stripper"! - De kaster den gamle bark af i
strimler eller stykker. Det kaldes decortication.
Platantræer gør i øvrigt det samme. Decorticationen kan ske
helt fra jorden eller først højere oppe i træet således at
den nederste del af stammen har gammel og tyk bark der
bedre kan modstå skovbrand.
Ofte er den afskallende bark
meget flot i forskellige farver og nuancer som det ses hos
sne-eukalyptus (E. pauciflora ssp.) og spinning eukalyptus
(E. perriniana) mens f.eks. bjerg-eukalyptus (E. dalrympleana) kaster al barken og står tilbage med
vidunderlig hvid stamme og grene.
De fleste eukalyptustræer, der
dyrkes i Danmark, når desværre ikke at blive så gamle at de
udvikler den smukke bark inden de fryser tilbage eller bliver slået ihjel i en
kold vinter.
Ved
Veddet hos de
forskellige arter er meget forskelligt. Lige fra stærkt og
tungt til let og svagt. Nogle arter har ved der vejer over
1 ton pr m³. Et par eksempler er skinnende
eukalyptus (E. nitens) på ca. 700 kg pr m³
og bjerg-eukalyptus (E. dalrympleana) der vejer ca. 800 kg pr m³.
Eukalyptus er meget brugt til celluloseproduktion på grund
af sin hurtige tilvækst.
Et mindre antal arter benyttes til tømmerproduktion. Ofte er
de bløde i veddet og har ikke en lang holdbarhed.
Nogle få arter er gode nok til at blive brugt til
møbelproduktion (f.eks. havemøbler), enkelte af dem er af
meget fin kvalitet med hårdt og bestandigt ved.
Narrow-leaved ironbark (E. crebra) bruges til meget
bestandige pæle til elektrisk hegn mange steder i Danmark (Poda-hegn
- Insultimber). Enkelte hegn holder endnu selv om de
ubehandlede er sat op i 1970´erne. Denne art har den helt
særlige egenskab at man ikke behøver isolatorer mellem pælen
og strømtråden da pælen er selv-isolerende.
Duft
Selv om eukalyptus grundlæggende dufter af eukalyptus (!) er der
meget stor forskel. Det er en af de store oplevelser, når
man dyrker forskellige arter i haven, at tage en rundtur og
nulre et par blade af hver art. Nogle dufter svagt og andre
stærkt, nogle har en fad duft og andre en skarp og frisk
duft.
Mine personlige favoritter der har en skarp og stærk
citronagtig duft er de to beslægtede og vinterhårdføre arter
småtandet eukalyptus (E. subcrenulata) og dværg-eukalyptus
(E. vernicosa).
Æteriske olier og cider
En række eukalyptusarter bruges til udvinding af forskellige
olier hvor af eucalyptol er den almindeligste. Man bruger
bl.a. eucalyptusolie til følgende:
•
Bolcher
• Grillolie (kviste lægges i kuglegrillen)
•
Honning
•
Likør
•
The
•
Sæbe
•
Shampoo
•
Mundskyld
•
Medicin
•
Massageolie
• Myggeolie
• Mølmiddel
•
Parfume
•
Rengøringsmidler
Mindst to arter, der bruges til olieudvinding, kan
overvintre udendørs i Danmark i milde vintre.
Det er sort
pebermynte-eukalyptus (Eucalyptus nova-anglica) og
macarthurs eukalyptus (Eucalyptus macarthurii).
Den
almindelige gunni-eukalyptus kan man tappe saft af som af
birk eller sukkerahorn. Saften kan gæres og det
skulle give en fin cider der smager meget i retning af
æblecider (-og ikke af eukalyptus..).
Man bør ikke selv eksperimentere med eukalyptusolie
eller med eukalyptusblade i fødevarer, da nogle få dråber olie
fra en række arter
kan være nok til at give en kraftig forgiftning.
|
