Eucalyptus pauciflora niphophila Bark
Forside


Om eukalyptus

Tilhørsforhold
Eukalyptustræer hører til myrtefamilien (myrtaceae) og der er knap 900 arter i alt.


Udbredelse
Langt de fleste eukalyptusarter vokser i Australien og på Tasmanien, men der gror også 5-6 arter på Papua New Guinea, 2 arter på flere Indonesiske øer, bl.a. Timor og Flores og en enkelt anderledes eukalyptusart med utrolig flot bark; regnbue-eukalyptus (Eucalyptus deglupta) på New Britain, Sulawesi og Mindanao.


Naturforhold
De fleste arter er vænnet til at gro på tørre og varme steder, men der findes også eukalyptus som gror hvor klimaet er koldt med sne om vinteren og eukalyptus som er tilpasset livet i sumpe.


Naturtyper
Man kan dele de skove som eukalyptusskovene danner i Australien op i 9 forskellige typer:

Høje skove Sydøst og Sydvestaustralien samt Tasmanien Nogle af de højeste arter - op til næsten 100 meters højde
Våde skove Kystområderne i Østaustralien, Sydvestaustralien og Tasmanien  
Tørre skove I Østaustralien  
Skovlandskaber  Primært på vestsiden af Østaustraliens bjerge og i Sydvestaustralien Åbne skove der dækker meget store tørre områder ind mod ørkenen i Midtaustralien
Alpine lave skove I bjergene i det østlige Australien og på Tasmanien Bl.a. "de danske arter" såsom sne-eukalyptus (Eucalyptus pauciflora) og gunni-eukalyptus (Eucalyptus gunnii)
Mallee I det sydlige Australien Åbne skove der dækker meget store tørre områder ind mod ørkenen i Midtaustralien.
Mallee er flerstammede træer i lav højde som dør ned i tørre perioder hvor efter de skyder på ny
Nordlige skove Det nordligste Australien Større områder ud mod havet mod nord.
Nordlige lave skove Det nordlige Australien Meget store områder ind mod ørkenen i Midtaustralien
Skove i indlandets floddale Mindre arealer i det sydøstlige Australien  

Omkring halvdelen af Australien er dækket af ørken som er så tør at der stort set ikke gror træer. Det drejer sig om den midterste del af kontinentet helt ud til vestkysten.

Krydsninger
Nært beslægtede eukalyptus kan ofte krydses med hinanden. Det betyder at man f.eks. kan krydse en hurtigvoksende art med en frosthårdfør art. Afkommet kan naturligvis falde meget forskelligt ud, men ved at udvælge de bedste planter gennem et par generationer kan man skaffe nye interessante sorter der kan være relevante for det danske klima.

Følgende relevante krydsninger kendes, men de kan være svære at skaffe:

• Skinnende eukalyptus krydset med gunni-eukalyptus (E. nitens x E. gunnii)
  Denne krydsning har
til fulde bevist sin værdi i Danmark med en hurtig vækst og en god
  frosthårdførhed.
• Skinnende eukalyptus krydset med spinning eukalyptus (E. nitens x E. perriniana)
  Denne spændende krydsning benyttes af det franske forstvæsen på frostudsatte lokaliteter.
  Den er for nylig plantet i Danmark. Kan evt. skaffes gennem Milligan Seeds.
• Gunni-eukalyptus krydset med bjerg-eukalyptus (E. gunnii x E. dalrympleana)
  Denne krydsning er så vidt vides endnu ikke forsøgt i Danmark, men den må kunne udvikle sig
  flot. Ikke mindst fordi bjerg-eukalyptus kan blive et af de smukkeste eukalyptustræer i
  Europa med sin hvide bark og flotte krone.



Træer

Eukalyptustræer findes i størrelser fra små buske på ca. 1,5 meters højde (f.eks. Eucalyptus vernicosa) over Mallees (lave flerstammede træer) til verdens højeste løvtræ, Eucalyptus regnans, der har opnået højder omkring 100 meter.
De kan have meget forskellig form lige fra tætte eller åbne buske til høje slanke træer.
Typisk for de fleste eukalyptusarter er at de nederste grene dør hurtigt så træerne opstammer sig selv.


Blade
Bladene hos eukalyptustræer er stedsegrønne og udviklingen speciel. Eukalyptus er normalt heteroblastiske. Det vil sige at de har flere forskellige typer blade ud over kimbladene.
Efter kimbladene kommer ungdomsbladene som normalt sidder parvis overfor hinanden. De er normalt grågrønne til sølvgrønne og runde til ovale.
Når træerne bliver højere, ofte omkring 2-3 m, får de hængende voksenblade som normalt sidder spredt, dvs. ikke overfor hinanden. De er mere grønlige eller grå og normalt helt anderledes i formen end ungdomsbladene. Ofte er de aflangt lancet- og seglformede.
Eukalyptustræer er således meget specielle ved at man på de yngre træer kan se to slags blade. Bævreaspeblade for neden og pileblade for oven!
Der er folk med eukalyptustræer i haven der tror at deres træ er blevet sygt fordi det pludselig skifter bladform og bliver tynd og luftig i kronen. Lad være med at klippe toppen af - der er ikke noget galt det er blot voksenblade!
De hængende slanke blade giver ofte eukalyptustræer et let og luftigt udseende. De er udprægede lystræer.


Sovende øjne, vanris og rodkroner (lignotuber)
Eukalyptustræer har på mange måder vænnet sig til at vokse steder hvor det ofte bliver tørt og hvor skovbrande hærger. Således er de fleste arter gode til at skyde nye skud hvis de bliver skadet. Vanris er nye skud fra såkaldte sovende øjne (knopper) på stammer og grene.
Rodkroner (lignotuber) er en slags vandrispuder fyldt med sovende øjne og næring. Hos de fleste eukalyptusarter kan de i ungdommen ses lige i jordoverfladen som en fortykkelse på stammen. Så længe træet er levende forhindrer stoffer fra træets krone de sovende øjne i at skyde men når træet dør ved f.eks. brand eller udtørring, skyder der ofte mange nye skud op fra rodkronen. Rodkroner kan ligne en sygdom, nærmest en tumor, og nogle planteskoler sørger for at sætte planterne dybt når de omplanter til større potter for a slippe for at forklare kunderne at det ikke er en sygdom men en fordel!

Lignotuber hos Eucalyptus pulverulenta. Wisley Garden, England. 2009
En rodkrone (lignotuber) hos en 8 år gammel Eucalyptus
pulverulenta. Wisley Garden. 2009.



Knopper
Bladknopper
Eukalyptus får ikke bladknopper. Der dannes ingen knopper om efteråret som springer ud med nye blade om foråret som man kender det fra stort set alle andre træer og buske i Danmark. Eukalyptus er speciel ved at bladudviklingen går i stå om efteråret både med helt små, større og fuldt udviklede blade. De ufærdige blade vokser ud til fuldt udviklede blade næste forår - hvis ikke de bliver ødelagt af hård frost i vinterens løb.

Blomsterknopper
Hos de eukalyptusarter der kan dyrkes i Danmark, sidder blomsterknopperne i bundter i bladhjørnerne. Når en kvist med nye blade er skudt frem dannes der først en samleknop i bladhjørnet som siden åbner sig og afslører de egentlige blomsterknopper. De danske arter kan have fra 1 til 15 blomsterknopper i hver bundt alt efter art og sort. Af og til kan det enkelte træ også have et forskelligt antal blomsterknopper i bundterne.
Specielt for eukalyptus er at blomsterknopperne har et låg (nissehue = operculum) der bliver kastet af når blomsterne springer ud. Blomsterknopperne er forskellige fra art til art og de er et godt kendetegn når man vil artsbestemme en eukalyptus.

Blomsterbundtknop. Ukendt eukalyptus. Gråsten 2009Ukendt art, Graasten 2009
1. Om foråret dannes samleknoppen.                2. Samleknoppen åbner sig samme forår.
Gråsten 2008.                                               Gråsten 2008.

Blomsterknopper i bundt. Ukendt eukalyptusart. Gråsten 2008    Ukendt art, Graasten 2009
3. Om efteråret er de enkelte knopper               4. Næste sommer åbner blomsterknopperne færdigudviklede og klar til overvintring.               sig. "Nissehuerne" falder af.                  Gråsten 2008.                                                Gråsten 2009.
                       
                                            

Blomster
I Danmark blomstrer eukalyptus normalt fra maj til august måned året efter at knopperne er dannet. De arter der kan dyrkes her i landet har hvide til flødefarvede blomster, men der findes andre arter med gule, orange og røde blomster. De fleste eukalyptusarter bestøves af insekter men en række arter, bestøves også af fugle og nogle enkelte er vindbestøvede.
Jeg har kendskab til at følgende 6 arter og en krydsning har blomstret i Danmark:

Alpin cider-eukalyptus (E. archeri)
• Gunni-eukalyptus (E. gunnii)
Omeo-eukalyptus (E. neglecta)
• Småbladet eukalyptus (E. parvula)
Sne-eukalyptus (E. pauciflora ssp. debeuzevillei og niphophila)
Spinning eukalyptus (E. perriniana)

Gunnit-eukalyptus (Eucalyptus gunnii x E. nitens)

Blomsterstand. Eucalyptus pauciflora debeuzevillei. 2009. Sønderborg
Blomsterstand hos sne-eukalyptus (Eucalyptus
pauciflora debeuzevillei). De enkelte blomster
er samlet i bundter. Hver blomst er stor og
kridhvid med et rødt øje hos denne art.
Der er 12 blomster i dette bundt.
Det er svært at bruge blomsterne til
artsbestemmelse da de danske arters blomster
ligner hinanden en hel del. Sønderborg 2009.



Frø
Selv om flere arter har fået frugter med frø i Danmark, er det så vidt vides kun lykkedes at få danske frø til at spire fra spinning eukalyptus (E. perriniana) og bjerg-eukalyptus (E. pauciflora ssp. debeuzevillei).
De fleste arters frø er ganske små - som sandkorn. Ofte er de nemme at få til at spire men en række af de "danske" arter er vant til kolde vintre, og de har spirehæmmende stoffer som skal nedbrydes af vinterkulde og fugt i kombination før de kan spire. Det vil sige at de skal have kuldebehandling, såkaldt stratifikation, ca. en måned, før de kan spire. Den periode som hver arts frø skal stratificeres er forskellig og den oplyses normalt af frøfirmaet hvor frøene er købt.
Mange eukalyptusarter er i Australien vænnet til skovbrand på den måde at frugterne åbner sig efter opvarmningen fra en skovbrand og der kastes store mængder frø - såkaldt "frø-regn".


Bark
Rigtig mange eukalyptusarter "stripper"! - De kaster den gamle bark af i strimler eller stykker. Det kaldes decortication. Platantræer gør i øvrigt det samme. Decorticationen kan ske helt fra jorden eller først højere oppe i træet således at den nederste del af stammen har gammel og tyk bark der bedre kan modstå skovbrand.
Ofte er den afskallende bark meget flot i forskellige farver og nuancer som det ses hos sne-eukalyptus (E. pauciflora ssp.) og spinning eukalyptus (E. perriniana) mens f.eks. bjerg-eukalyptus (E. dalrympleana) kaster al barken og står tilbage med vidunderlig hvid stamme og grene.
De fleste eukalyptustræer, der dyrkes i Danmark, når desværre ikke at blive så gamle at de udvikler den smukke bark inden de fryser tilbage eller bliver slået ihjel i en kold vinter.


Ved
Veddet hos de forskellige arter er meget forskelligt. Lige fra stærkt og tungt til let og svagt. Nogle arter har ved der vejer over 1 ton pr m³.  Et par eksempler er skinnende eukalyptus (E. nitens) på ca. 700 kg pr m³ og bjerg-eukalyptus (E. dalrympleana) der vejer ca. 800 kg pr m³.
Eukalyptus er meget brugt til celluloseproduktion på grund af sin hurtige tilvækst.
Et mindre antal arter benyttes til tømmerproduktion. Ofte er de bløde i veddet og har ikke en lang holdbarhed.
Nogle få arter er gode nok til at blive brugt til møbelproduktion (f.eks. havemøbler), enkelte af dem er af meget fin kvalitet med hårdt og bestandigt ved.
Narrow-leaved ironbark (E. crebra) bruges til meget bestandige pæle til elektrisk hegn mange steder i Danmark (Poda-hegn - Insultimber). Enkelte hegn holder endnu selv om de ubehandlede er sat op i 1970´erne. Denne art har den helt særlige egenskab at man ikke behøver isolatorer mellem pælen og strømtråden da pælen er selv-isolerende.


Duft
Selv om eukalyptus grundlæggende dufter af eukalyptus (!) er der meget stor forskel. Det er en af de store oplevelser, når man dyrker forskellige arter i haven, at tage en rundtur og nulre et par blade af hver art. Nogle dufter svagt og andre stærkt, nogle har en fad duft og andre en skarp og frisk duft.
Mine personlige favoritter der har en skarp og stærk citronagtig duft er de to beslægtede og vinterhårdføre arter småtandet eukalyptus (E. subcrenulata) og dværg-eukalyptus (E. vernicosa).


Æteriske olier og cider
En række eukalyptusarter bruges til udvinding af forskellige olier hvor af eucalyptol er den almindeligste. Man bruger bl.a. eucalyptusolie til følgende:
• Bolcher
• Grillolie (kviste lægges i kuglegrillen)
• Honning
• Likør
• The
• Sæbe
• Shampoo
• Mundskyld
• Medicin
• Massageolie
• Myggeolie
• Mølmiddel
• Parfume
• Rengøringsmidler

Mindst to arter, der bruges til olieudvinding, kan overvintre udendørs i Danmark i milde vintre. Det er sort pebermynte-eukalyptus (Eucalyptus nova-anglica) og macarthurs eukalyptus (Eucalyptus macarthurii).

Den almindelige gunni-eukalyptus kan man tappe saft af som af birk eller sukkerahorn. Saften kan gæres og det skulle give en fin cider der smager meget i retning af æblecider (-og ikke af eukalyptus..).

Man bør ikke selv eksperimentere med eukalyptusolie eller med eukalyptusblade i fødevarer, da nogle få dråber olie fra en række arter kan være nok til at give en kraftig forgiftning.

 

Forside

www.eucalyptus.dk   -   Eukalyptus i Danmark

Copyright Martin Reimers 2017                   Tlf.: 53 80 19 58                  E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk