|
Flemming Juncker
Flemming Juncker var en stærk personlighed. Han var
handlingens mand med store visioner. Født 1904 og død 2002.
Han startede og ejede Junckers fabrikker i Køge, var den
første leder af modstandsbevægelsen i Jylland under 2.
verdenskrig og godsejer på Overgaard Gods ved Mariager Fjord
fra 1938 til 1981. Næsten alt han rørte ved blev til
danmarkshistorie. Sådan gik det også med hans forsøg med
eukalyptus på Overgaard Gods. Det første og største forsøg i
Danmark.
Udsnit af Flemming Junckers gravsten på
Mindesten for Flemming Juncker nær Overgaard
Udbyneder Kirkegård. 2009.
Gods. 2009.
Ideen
Flemming Juncker havde fået den ide at de hurtigtvoksende
eukalyptustræer måtte kunne bruges til at producere
cellulose til hans papirfabrik i Køge. De måtte kunne vokse
i Danmark blot man fandt frem til nogle frosthårdføre sorter
og akklimatiserede dem i Danmark. Hans ide var at hvis de
kunne vokse udendørs og blomstre 5 gange i Danmark, så måtte
de være akklimatiserede og kunne benyttes til skovplantning.
Virkeligheden
På en rejse til Tasmanien ca. 1971 tog Flemming
Juncker derfor frø med hjem af forskellige eukalyptusarter.
Skovfoged Peter Apollos hustru Karen Apollo stratificerede
og såede frøene i 1972. Planterne groede hurtigt til og blev
plantet ud omkring august måned samme år i haven ved skovfogedboligen, i
godsets planteskole samt i godsets park. Senere tog Flemming
Juncker flere sække frø med hjem fra endnu en rejse til
Tasmanien og der blev suppleret med eukalyptusfrø som Frost Skovfrøhandel
i Børkop
skaffede.
Til sidst var der fuld gang i et rigtig stort forsøg med
mange arter og 300-400 eukalyptustræer hvor der blev plantet
en hel lille eukalyptusskov i et hjørne af en mark. Træerne
groede godt til men holdt ikke længe. Nogle arter døde
allerede den første vinter og resten gik efterhånden ud
under nogle af de hårde vintre i 1970´erne. Flemming Juncker
blev længe ved med at være optimist og han havde en overgang
planer om at plante en stor mark på hele 46 tønder land til
med eukalyptus. Peter Apollo advarede ham på det kraftigste
og det viste sig året efter at mange af de udplantede træer
havde lidt hårdt under vinterens frost, så til sidst opgav
Flemming Juncker den umulige ide.
Besøg af Dronning Margrethe og Prins Henrik
Karen Apollo fortæller:
"Den 13. august 1974 skulle
Dronning Margrethe og Prins Henrik komme på besøg. Jeg var
slet ikke forberedt da Flemming Juncker pludselig bankede på
vores dør og kaldte mig ud for at hilse på de kongelige.
Håret var i uorden og tøjet var upassende. Men jeg kom ud og
tog imod. Derefter viste vi eukalyptustræerne frem for de
kongelige. Træerne stod på det tidspunkt i vores drivhus
inden de skulle plantes ud på friland".
Karen Apollo fortæller Dronning Margrethe og Prins
Henrik om eukalyptusforsøget på Overgaard Gods. Den 13.
august 1974.
Foto: Peter Apollo
Dronning Margrethe i skovfoged Apollos drivhus med alle
eukalyptusplanterne. Den 13. august 1974. Drivhuset blev
bygget i 1971-72 til eukalyptusforsøget.
Foto: Peter Apollo
Arterne
Som nævnt blev en lang række arter afprøvet. Nogle
af dem er nævnt nedenfor.
•
Alpin eukalyptus (Eucalyptus delegatensis)
•
Bjerg-eukalyptus (E. dalrympleana)
•
Febertræ (E. globulus)
•
Gunni-eukalyptus (E. gunnii)
•
Omeo-eukalyptus (E. neglecta)
•
Sne-eukalyptus (E. pauciflora ssp. niphophila mm.)
•
Skinnende eukalyptus (E. nitens)
•
Småbladet eukalyptus (E. parvula)
•
Sort eukalyptus (E. aggregata)
•
Spinning
eukalyptus (E. perriniana)
•
Stjerne-eukalyptus (E. stellulata)
•
Tasmansk sne-eukalyptus (E. coccifera)
•
Tasmansk gul eukalyptus (E. johnstoni)
•
Urne-eukalyptus (E. urnigera)
De største af
træerne nåede på 4-5 år at blive 5-6 meter højde med en
tykkelse på 6-7 cm inden de
blev dræbt af hård frost.
Flere af arterne havde en imponerende vækst. Således
noterede Peter Apollo at en gunni-eukalyptus blev sået den
19. april 1972 og at den var 4 meter og 32 centimeter høj
den 12. oktober 1973 - Det vil sige 1 år og 7 måneder efter
den blev sået!
Flere af arterne nåede også at blomstre inden de døde.
Blandt andet blomstrede gunni-eukalyptus, men frøene i kapslerne
modnede tilsyneladende ikke, og det lykkedes aldrig at få dem
til at spire.
Febertræ, der normalt ikke regnes blandt de vinterhårdføre
arter, nåede kun at blive 1 år
inden den blev dræbt af frost.
Billeder fra
Overgaard 1973
Nedenfor følger en billedserie fra Overgaard Gods.
Billederne er fotograferet af Peter Apollo og venligst
stillet til rådighed af Karen Apollo.
En af flere kasser med kimplanter.
Karen Apollo prikler planter ud den 29. juni 1973.
Små stjerne-eukalyptus (E. stellulata) pottes op i Paper-Pots.
Oppottede eukalyptusplanter udenfor drivhuset.
I hundredevis af småplanter i potter inde i drivhuset.
Så er de fleste planter ved at være store nok til at
blive udplantet. 28. juli 1973.
Skovfogedeleverne Jens Erik Engel og Anders Walther
Hansen har læsset landbrugsvognen med eukalyptusplanter
der skal køres ud til en nærliggende mark hvor de bliver
udplantet. Desværre døde de fleste planter på marken
allerede i løbet af et par år på grund af senvintre med
frost, sol og udtørring af planterne. August 1973.
Foto: Peter Apollo
Stiklingeforsøg
På et tidspunkt blev nogle eukalyptusplanter afleveret til
den nu nedlagte Hornum Forsøgsstation hvor de lavede forsøg
med stiklingeformering af planterne. Det lykkedes imidlertid
ikke - eukalyptus er generelt svære at stiklingeformere hvor
i mod det er lettere at få podninger på andre eukalyptus til
at lykkes.
Pynteblåt
Efter nedfrysning skød flere af eukalyptusarterne flotte nye
blåduggede ungdomsskud næste forsommer. De blev klippet af
og solgt til Gasa i Ålborg som pyntegrønt - eller måske
skulle man hellere kalde det "pynteblåt".
"Men morsomt har det været"
I Flemming Junckers erindringsbog med ovenstående titel fra
1983 skriver han følgende om eukalyptus:
"I 1973 tog Jutta (o.a.: Flemming Junckers hustru) og jeg ud
på en rejse jorden rundt med det formål at samle for det
danske klima velegnet eucalyptusfrø på Tasmanien...."
"Jeg havde prøvet med lidt materiale derfra (o.a.: Portland,
Oregon i USA) på Overgård, og det syntes at kunne gå. Jeg
var overbevist om, at man på Tasmaniens højland måtte kunne
finde lokaliteter med hårdere vinterklima end i Danmark."
"En botaniker fra statsskovvæsenet (o.a.: i Tasmanien) hjalp
os med at finde egnede lokaliteter omkring Great Lake af
eucalyptus coccifera og eucalyptus gunnii.
Ingen af lokaliteterne gav egnet frø til at klare de hårde
vintre sidst i halvfjerdserne, mere på grund af udtørring i
de tørre senvintre og tidlige forår end på grund af
vinterkulde. Eucalyptus gunnii kunne have været lovende som
dansk skovtræ og er meget efterspurgt til pyntegrønt, men
har den dårlige egenskab ikke at give stødskud efter
vinterskader, som de fleste andre eucalypter gør, og har
derfor foreløbig måttet opgives.
Den ville ligesom de andre eucalyptusarter have været god
til cellulose - den giver et let, adsorptivt papir med gode
trykegenskaber, og barken giver fibrer, men ikke urenheder i
papiret, som bøgen gør det. Den bedste eucalyptusart til
papirfabrikation er nok eucalyptus deglupta fra New Guinea,
der kan vokse 6 m i højden om året og give en tilvækst på
90-100 m³ pr.
ha. Men den kan ikke tåle frost og kan derfor kun bruges i
tropiske og subtropiske egne. Fremtidens "frie ord" burde
derved skønnes sikret."
Et af de ca. 4 meter høje eukalyptustræer i planteskolen
der lå i nærheden af skovfogedhuset. Drengen med hatten er
Steffen Apollo med hans kammerat til venstre. I baggrunden
ses tuer af elefantgræs (Miscanthus floridulus) som der også
blev eksperimenteret med på Overgaard Gods til
cellulosebrug. I øvrigt lavede man forsøg med forskellige
arter sydbøg (Nothofagus sp.). Flere af dem findes endnu i
den tidligere planteskole - men det er en hel anden - og
spændende - historie...
Fotografiet er fra januar-marts 1976.
Foto: Peter Apollo
Afslutningen
Flemming Juncker solgte Overgaard i 1981 og interessen for
eukalyptusforsøgene stoppede. Peter og især Karen Apollo
kunne dog ikke slippe eukalyptustræerne og de
tog en hel del frø med da de i 1984 flyttede til Øster Hurup
nord for Mariager Fjord. Herfra forærede og solgte Karen
Apollo nye planter i en årrække fremover. Flere blev plantet
ud i haven. En gunni-eukalyptus satte de tæt på huset. Den
blev mere end 12 år gammel og ca. 6 meter høj. Den nåede
op over hustaget inden den blev dræbt af hård frost efter
1996.
På selve Overgaard Gods er der ikke et eneste eukalyptustræ
tilbage. Alle er døde, både i haven ved skovfogedboligen, i
planteskolen hvor der nu vokser nobilisgran, i slotsparken
og på marken hvor de mange træer blev udplantet i 1973. Det
viser med al tydelighed at der skal bedre beskyttelse, mere
hårdføre provenienser eller et mildere klima til for at det
kan lykkes at dyrke eukalyptustræer i en længere årrække i
Danmark.
Skovfoged Peter Apollo med en
3 år gammel "skovet" gunni-eukalyptus i
skovfogedhaven på Overgaard i maj
måned
1975. Træet blev stærkt frostskadet vinteren 1974/75. Bag Peter Apollo ses flere arter eukalyptus udplantet.
De storbladede planter er sandsynligvis den specielle alpin eukalyptus (Eucalyptus
delegatensis) som var en af de mange arter der i 1970-erne
blev lavet forsøg med under ledelse af godsejer Flemming
Juncker.
Foto: Karen Apollo
Karen og Peter Apollo
Peter Apollo døde i 2005 og han hviler på
Udbyneder Kirkegård. På gravstedet har Karen plantet en
gunni-eukalyptus. Karen er flyttet til Mariager og nogle eukalyptustræer fra tiden i Øster Hurup
vokser hos Karens børn og venner. Karen har senest i
2005 sået eukalyptus og har plantet et træ nær sin
lejlighed.
 
Peter Apollos gravssten på Udbyneder Karen Apollo
ved gravstenen og eukalyptustræet.
Kirkegård med en eukalyptusgren.
2009. 2009.
Tak til Karen Apollo for besøg samt de spændende oplysninger
og billeder ovenfor.
Tilbage til siden
med historiske oplysninger
|
