Eucalyptus pauciflora niphophila Bark
Forside


Det store forsøg med eukalyptus på Overgaard Gods

Historien om godsejer Flemming Junckers forsøg med eukalyptus som skovfoged Peter Apollo og hans hustru Karen Apollo anlagde og passede


Flemming Juncker

Flemming Juncker var en stærk personlighed. Han var handlingens mand med store visioner. Født 1904 og død 2002. Han startede og ejede Junckers fabrikker i Køge, var den første leder af modstandsbevægelsen i Jylland under 2. verdenskrig og godsejer på Overgaard Gods ved Mariager Fjord fra 1938 til 1981. Næsten alt han rørte ved blev til danmarkshistorie. Sådan gik det også med hans forsøg med eukalyptus på Overgaard Gods. Det første og største forsøg i Danmark.

Flemming Juncker. Gravsten. Udbyneder Kirkegård  Flemming Juncker. Mindesten. Overgaard Gods
Udsnit af Flemming Junckers gravsten på         Mindesten for Flemming Juncker nær Overgaard
Udbyneder Kirkegård. 2009.                           Gods. 2009.



Ideen
Flemming Juncker havde fået den ide at de hurtigtvoksende eukalyptustræer måtte kunne bruges til at producere cellulose til hans papirfabrik i Køge. De måtte kunne vokse i Danmark blot man fandt frem til nogle frosthårdføre sorter og akklimatiserede dem i Danmark. Hans ide var at hvis de kunne vokse udendørs og blomstre 5 gange i Danmark, så måtte de være akklimatiserede og kunne benyttes til skovplantning.


Virkeligheden
På en rejse til Tasmanien ca. 1971 tog Flemming Juncker derfor frø med hjem af forskellige eukalyptusarter. Skovfoged Peter Apollos hustru Karen Apollo stratificerede og såede frøene i 1972. Planterne groede hurtigt til og blev plantet ud omkring august måned samme år i haven ved skovfogedboligen, i godsets planteskole samt i godsets park. Senere tog Flemming Juncker flere sække frø med hjem fra endnu en rejse til Tasmanien og der blev suppleret med eukalyptusfrø som Frost Skovfrøhandel i Børkop skaffede.
Til sidst var der fuld gang i et rigtig stort forsøg med mange arter og 300-400 eukalyptustræer hvor der blev plantet en hel lille eukalyptusskov i et hjørne af en mark. Træerne groede godt til men holdt ikke længe. Nogle arter døde allerede den første vinter og resten gik efterhånden ud under nogle af de hårde vintre i 1970´erne. Flemming Juncker blev længe ved med at være optimist og han havde en overgang planer om at plante en stor mark på hele 46 tønder land til med eukalyptus. Peter Apollo advarede ham på det kraftigste og det viste sig året efter at mange af de udplantede træer havde lidt hårdt under vinterens frost, så til sidst opgav Flemming Juncker den umulige ide.
 

Besøg af Dronning Margrethe og Prins Henrik
Karen Apollo fortæller:
"Den 13. august 1974 skulle Dronning Margrethe og Prins Henrik komme på besøg. Jeg var slet ikke forberedt da Flemming Juncker pludselig bankede på vores dør og kaldte mig ud for at hilse på de kongelige. Håret var i uorden og tøjet var upassende. Men jeg kom ud og tog imod. Derefter viste vi eukalyptustræerne frem for de kongelige. Træerne stod på det tidspunkt i vores drivhus inden de skulle plantes ud på friland".

Dronning Margrethe og Prins Henrik på besøg på Overgaard Gods i skovfoged Apollos drivhus. Karen Apollo ses til venstre. Den 13. august 1974
Karen Apollo fortæller Dronning Margrethe og Prins Henrik om eukalyptusforsøget på Overgaard Gods. Den 13. august 1974.
Foto: Peter Apollo

Dronning Margrethe i skovfoged Apollos drivhus på Overgaard Gods. Den 13.08.1974
Dronning Margrethe i skovfoged Apollos drivhus med alle eukalyptusplanterne. Den 13. august 1974. Drivhuset blev bygget i 1971-72 til eukalyptusforsøget.
Foto: Peter Apollo


Arterne
Som nævnt blev en lang række arter afprøvet. Nogle af dem er nævnt nedenfor.

• Alpin eukalyptus (Eucalyptus delegatensis)
• Bjerg-eukalyptus (E. dalrympleana)
• Febertræ (E. globulus)
• Gunni-eukalyptus (E. gunnii)
• Omeo-eukalyptus (E. neglecta)
• Sne-eukalyptus (E. pauciflora ssp. niphophila mm.)
• Skinnende eukalyptus (E. nitens)
• Småbladet eukalyptus (E. parvula)
• Sort eukalyptus (E. aggregata)
• Spinning eukalyptus (E. perriniana)
• Stjerne-eukalyptus (E. stellulata)
• Tasmansk sne-eukalyptus (E. coccifera)
• Tasmansk gul eukalyptus (E. johnstoni)
• Urne-eukalyptus (E. urnigera)

De største af træerne nåede på 4-5 år at blive 5-6 meter højde med en tykkelse på 6-7 cm inden de blev dræbt af hård frost.
Flere af arterne havde en imponerende vækst. Således noterede Peter Apollo at en gunni-eukalyptus blev sået den 19. april 1972 og at den var 4 meter og 32 centimeter høj den 12. oktober 1973 - Det vil sige 1 år og 7 måneder efter den blev sået!
Flere af arterne nåede også at blomstre inden de døde. Blandt andet blomstrede gunni-eukalyptus, men frøene i kapslerne modnede tilsyneladende ikke, og det lykkedes aldrig at få dem til at spire.
Febertræ, der normalt ikke regnes blandt de vinterhårdføre arter, nåede kun at blive 1 år inden den blev dræbt af frost.


Billeder fra Overgaard 1973
Nedenfor følger en billedserie fra Overgaard Gods.
Billederne er fotograferet af Peter Apollo og venligst stillet til rådighed af Karen Apollo.


Frøkasse med eukalyptus. Eucalyptus på Overgaard 1973.   Karen Apollo potter eukalyptus op. Overgaard Gods 1973.
En af flere kasser med kimplanter.                 Karen Apollo prikler planter ud den 29. juni 1973.
 


Prikling af eukalyptus. Eucalyptus på Overgaard Gods 1973 Prikling på Overgaard Gods af eukalyptusplanter. Eucalyptus på Overgaard
Små stjerne-eukalyptus (E. stellulata) pottes op i Paper-Pots.


Små eukalyptusplanter udenfor. Eucalyptus på Overgaard Gods 1973
Oppottede eukalyptusplanter udenfor drivhuset.


Små eukalyptus i drivhus. Eucalyptus på Overgaard Gods 1973
I hundredevis af småplanter i potter inde i drivhuset.


Store udplantningsplanter af eukalyptus i drivhuset. Eucalyptus på Overgaard Gods 1973
Så er de fleste planter ved at være store nok til at blive udplantet. 28. juli 1973.


Eukalyptusplanter parat til udplantning på mark. Eucalyptus på Overgaard Gods 1973
Skovfogedeleverne Jens Erik Engel og Anders Walther Hansen har læsset landbrugsvognen med  eukalyptusplanter der skal køres ud til en nærliggende mark hvor de bliver udplantet. Desværre døde de fleste planter på marken allerede i løbet af et par år på grund af senvintre med frost, sol og udtørring af planterne. August 1973.
Foto: Peter Apollo


Stiklingeforsøg
På et tidspunkt blev nogle eukalyptusplanter afleveret til den nu nedlagte Hornum Forsøgsstation hvor de lavede forsøg med stiklingeformering af planterne. Det lykkedes imidlertid ikke - eukalyptus er generelt svære at stiklingeformere hvor i mod det er lettere at få podninger på andre eukalyptus til at lykkes.


Pynteblåt
Efter nedfrysning skød flere af eukalyptusarterne flotte nye blåduggede ungdomsskud næste forsommer. De blev klippet af og solgt til Gasa i Ålborg som pyntegrønt - eller måske skulle man hellere kalde det "pynteblåt".


"Men morsomt har det været"
I Flemming Junckers erindringsbog med ovenstående titel fra 1983 skriver han følgende om eukalyptus:
"I 1973 tog Jutta (o.a.: Flemming Junckers hustru) og jeg ud på en rejse jorden rundt med det formål at samle for det danske klima velegnet eucalyptusfrø på Tasmanien...."  "Jeg havde prøvet med lidt materiale derfra (o.a.: Portland, Oregon i USA) på Overgård, og det syntes at kunne gå. Jeg var overbevist om, at man på Tasmaniens højland måtte kunne finde lokaliteter med hårdere vinterklima end i Danmark."
"En botaniker fra statsskovvæsenet (o.a.: i Tasmanien) hjalp os med at finde egnede lokaliteter omkring Great Lake af eucalyptus coccifera og eucalyptus gunnii.
Ingen af lokaliteterne gav egnet frø til at klare de hårde vintre sidst i halvfjerdserne, mere på grund af udtørring i de tørre senvintre og tidlige forår end på grund af vinterkulde. Eucalyptus gunnii kunne have været lovende som dansk skovtræ og er meget efterspurgt til pyntegrønt, men har den dårlige egenskab ikke at give stødskud efter vinterskader, som de fleste andre eucalypter gør, og har derfor foreløbig måttet opgives.
Den ville ligesom de andre eucalyptusarter have været god til cellulose - den giver et let, adsorptivt papir med gode trykegenskaber, og barken giver fibrer, men ikke urenheder i papiret, som bøgen gør det. Den bedste eucalyptusart til papirfabrikation er nok eucalyptus deglupta fra New Guinea, der kan vokse 6 m i højden om året og give en tilvækst på 90-100 m
³ pr. ha. Men den kan ikke tåle frost og kan derfor kun bruges i tropiske og subtropiske egne. Fremtidens "frie ord" burde derved skønnes sikret."


Gunni-eukalyptus i planteskolen på Overgaard Gods. Eucalyptus gunnii 1976
Et af de ca. 4 meter høje eukalyptustræer i planteskolen der lå i nærheden af skovfogedhuset. Drengen med hatten er Steffen Apollo med hans kammerat til venstre. I baggrunden ses tuer af elefantgræs (Miscanthus floridulus) som der også blev eksperimenteret med på Overgaard Gods til cellulosebrug. I øvrigt lavede man forsøg med forskellige arter sydbøg (Nothofagus sp.). Flere af dem findes endnu i den tidligere planteskole - men det er en hel anden - og spændende - historie... Fotografiet er fra januar-marts 1976.
Foto: Peter Apollo


Afslutningen
Flemming Juncker solgte Overgaard i 1981 og interessen for eukalyptusforsøgene stoppede. Peter og især Karen Apollo kunne dog ikke slippe eukalyptustræerne og de tog en hel del frø med da de i 1984 flyttede til Øster Hurup nord for Mariager Fjord. Herfra forærede og solgte Karen Apollo nye planter i en årrække fremover. Flere blev plantet ud i haven. En gunni-eukalyptus satte de tæt på huset. Den blev mere end 12 år gammel og ca. 6 meter høj. Den nåede op over hustaget inden den blev dræbt af hård frost efter 1996.
På selve Overgaard Gods er der ikke et eneste eukalyptustræ tilbage. Alle er døde, både i haven ved skovfogedboligen, i planteskolen hvor der nu vokser nobilisgran, i slotsparken og på marken hvor de mange træer blev udplantet i 1973. Det viser med al tydelighed at der skal bedre beskyttelse, mere hårdføre provenienser eller et mildere klima til for at det kan lykkes at dyrke eukalyptustræer i en længere årrække i Danmark.


Peter Apollo på Overgaard Gods med fældet gunni-eukalyptus. Eucalyptus gunnii maj 1975
Skovfoged Peter Apollo med en 3 år gammel "skovet" gunni-eukalyptus i skovfogedhaven på Overgaard i maj måned 1975. Træet blev stærkt frostskadet vinteren 1974/75. Bag Peter Apollo ses flere arter eukalyptus udplantet. De storbladede planter er sandsynligvis den specielle alpin eukalyptus (Eucalyptus delegatensis) som var en af de mange arter der i 1970-erne blev lavet forsøg med under ledelse af godsejer Flemming Juncker.
Foto: Karen Apollo



Karen og Peter Apollo
Peter Apollo døde i 2005 og han hviler på Udbyneder Kirkegård. På gravstedet har Karen plantet en gunni-eukalyptus. Karen er flyttet til Mariager og nogle eukalyptustræer fra tiden i Øster Hurup vokser hos Karens børn og venner. Karen har senest i 2005 sået eukalyptus og har plantet et  træ nær sin lejlighed.
Peter Apollo. Udbyneder Kirkegård. Gravsten. Gunni-eukalyptus. Eucalyptus gunnii Karen Apollo. Udbyneder Kirkegård. Eucalyptus gunnii. Gunni-eukalyptus
Peter Apollos gravssten på Udbyneder          Karen Apollo ved gravstenen og eukalyptustræet.
Kirkegård med en eukalyptusgren. 2009.       2009.

Tak til Karen Apollo for besøg samt de spændende oplysninger og billeder ovenfor.


Tilbage til siden med historiske oplysninger

Forside

www.eucalyptus.dk   -   Eukalyptus i Danmark

Copyright Martin Reimers 2023                   Tlf.: 53 80 19 58                  E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk