Eucalyptus pauciflora niphophila Bark
Forside


Hvordan man artsbestemmer et eukalyptustræ

Det kan være svært
Da der findes lige knap 900 arter eukalyptus på jorden, er det, at finde ud af hvilken art man har fat i, naturligvis noget af en udfordring. Men, det kan som regel lade sig gøre. Desværre fremkommer der stadig nye krydsninger mellem arter som aldrig har mødt hinanden i den vilde natur fordi de dyrkes side og side i haver, parker og plantager hvor de bestøver hinanden. Selv i Botanisk Have i København, hvor der er styr på næsten alle plantenavne, står der en flere meter høj eukalyptus som eksperterne ikke kan artsbestemme.


Har den overlevet en dansk vinter?
Hvis planten har klaret en eller flere danske vintre kan de mulige arter reduceres fra knap 900 arter til ca. 30, og så begynder det at blive overskueligt.


Mon ikke det er gunni-eukalyptus?
Prøv at læse under artsbeskrivelsen om gunni-eukalyptus til at starte med. Ca. 80 % af de eukalyptustræer der vokser på friland i Danmark tilhører denne art. Den er nem, hurtigvoksende og frosthårdfør, og den har været solgt i en årrække i Danmark gennem frø- og plantefirmaer samt fra nogle planteskoler. Der er derfor rigtig stor mulighed for at det er den art man har voksende.


Frosthårdfør og ikke en gunni-eukalyptus - hvad så?
Men, hvis ikke beskrivelsen passer på gunni-eukalyptus og den har vokset en eller flere vintre udendørs, så begynder det at blive spændende. Det kan i så fald enten være en af de arter der er beskrevet her på hjemmesiden eller en af den række arter der er anbefalet til dyrkningsforsøg på forsiden, ELLER en af de få arter der slet ikke er nævnt fordi de normalt ikke betragtes som vinterhårdføre under danske forhold.
Det vil være en god ide at starte med artsbeskrivelserne her på hjemmesiden og se om en af dem passer. Hvis ikke det er tilfældet kan man benytte en af diskussionsgrupperne eller evt. sende nogle nærbilleder af blade, grene, bark og evt. blomsterknopper til mig - så skal jeg forsøge at artsbestemme planten.


Typiske kendetegn
Bladform, -farve, -størrelse og -stilling er et godt sted at starte. Dette kan i en del tilfælde være nok til at artsbestemme en eukalyptus.
Hvis der tilmed er blomsterknopper på træet så er man rigtig godt stillet. Ofte begynder eukalyptustræer at blomstre i Danmark når de er 5-10 år gamle. Et vigtigt kendetegn er antallet af blomster(knopper) i hver bundt.
Yngre eukalyptustræer har normalt en temmelig kedelig grå, brun eller grønlig bark. Først når træerne bliver ca. 10 cm tykke begynder de fleste "danske" arter at tabe overbarken i flager eller strimler og udvikle den smukke, ofte farverige og artskarakteristiske bark. Men, så langt er der ikke ret mange træer i Danmark der er nået endnu.
I artsbeskrivelserne er de særlig vigtige kendetegn for de enkelte arter skrevet med kursiv (skrå bogstaver).

Blade hos skinnende eukalyptus, Eucalyptus nitens gunni-eukalyptus, blomsterknopper, Eucalyptus gunnii Bark på sne-eukalyptus, Eucalyptus pauciflora ssp. niphophila
Typiske ungdomsblade hos        3 knopper i blomsterbundtet.     Karakteristisk voksenbark hos skinnende eukalyptus               Kendetegn for gunni-eukalyptus  sne-eukalyptus (Eucalyptus
(Euc
alyptus nitens).                (Eucalyptus gunnii).                  pauciflora ssp. niphophila eller
                                                                                       debeuzevillei).



Artsbeskrivelser


Forside

www.eucalyptus.dk   -   Eukalyptus i Danmark

Copyright Martin Reimers 2023                   Tlf.: 53 80 19 58                  E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk